søndag den 7. februar 2016

Sunde ChokoladeMuffins

Her er en opskrift på Muffins, som fx kan bruges i madpakkerne. Når jeg skriver sunde - er det fordi de her Muffins er uden sukker og mel. Ja, jeg er ikke melforskrækket, så den del er ikke så vigtig for mig. Men jeg synes det er rart med nogle Muffins uden forarbejdet hvid sukker.

Denne opskrift er til ca. 8 alm størrelse Muffins eller ca. 12 små Muffins.

60 Gram Groft Knækbrød
1 Hel Moden Banan
2 Æg
50 Gram Yoghurt Naturel
2 Tsk Rapsolie
60 Gram Honning
1 Tsk Vanillesukker eller Vaniljekorn af en 1/2 Vaniljestang
20 Gram Kakao
1 Tsk Bagepulver
30 Gram Mørk Chokolade
30 Gram Mandler

Kom Knækbrødet i en minihakker. Når det er knust, tilsættes Banan, Æg, Yoghurt, Rapsolie,  Honning, Chokolade og Mandler, og der hakkes igen. Til slut kommes Vanillesukker/Vaniljekorn, Kakao og Bagepulver i.

Herefter fordeles dejen i Muffinforme. Jeg bruger papirsforme i en fast Muffinform. Bag dem ved 200 grader i ca 15-25 min alt efter størrelse og ovn :). De små papirsforme jeg har brugt er fra Rice.

Når de er afkølet skal de opbevares køligt indtil de skal spises.










God Fornøjelse ❤️


Ingen kommentarer:

Send en kommentar