tirsdag den 8. november 2016

Sten og Krystaller

Jeg har altid været fascineret af sten og krystaller - jeg har samlet på dem så længe jeg kan huske.
Så langt tilbage man kan spore historien, har mennesker også været tiltrukket og fascineret af stenene.

Man har i adskillige år brugt sten og krystaller til at lindre, helbrede diverse fysiske og psykiske lidelser.
De mere oplagte grunde til den helbredenede virkning, har videnskaben fundet frem til ved at kortlægge indhold af mineraler og andet der findes i sten og krystaller. Den viden var vores forfædre jo uvidende om - og man kan da også, med fordel, diskutere om vi i dag behøver en videnskabelig forklaring på alt.
 Jeg tror på at stenene kan hjælpe os hvis vi tror på det! Hvis vi er opmærksomme på de problemer vi slås med, så er vi allerede godt på vej til at løse problemerne. Og hvis en smuk sten kan hjælpe nogle mennesker godt på vej - så er det jo fantastisk!







Jeg har købt sten til mine børn - og de kan hjælpe på en hel masse kan jeg love for. Min søn har været igennem en periode, hvor han var bange for at gå på toilettet alene. Han fik den fineste lille hvide Howlit, som han skulle gøre ham modigere. Det hjalp ham rigtig meget - plus vi selvfølgelig også støttede ham undervejs (vi lod ikke stenen klare det hele selv :))
Jeg tænker, at give børnene sten er vel ik værre end at fortælle dem om Julemanden og Påskeharen. Hovedsagen er at gøre børnene selvstændige og robuste, så de kan klare sig i deres videre liv. Jeg synes også Verden blir lidt sjovere, smukkere og farverig med stenene og krystallerne.

Min samling ligger rundt omkring i huset så har vi noget smukt at kigge på. Jeg tager ofte en håndfuld krystaller med til børneyoga. Her bruger jeg dem mest til pynt, men nogle gange bruger jeg dem også til fokus-meditation eller fokuspunkter at stirre på, når vi laver balanceøvelser.

Så er der jo også den geologiske del - hvordan stenene er opstået og hvor de kommer fra og det gælder både de sten vi finder i DK og alle de farverige krystaller som kommer fra andre verdensdele. Det synes de fleste børn også er en spændende del. ❤️