tirsdag den 17. november 2015

Ingefær og Citron


En Mundfuld Sundhed Hver Dag!! 



I flere år har jeg hver morgen presset en frisk citron i et glas vand og drukket det. Jeg har egentlig ikke helt vidst hvorfor andet end jeg har hørt det skulle være sundt! For noget tid siden fik jeg, af en kollega, en opskrift på drik med citron og ingefær. Det skulle vise sig at blive en succes herhjemme. For det første er det jo meget lettere at lave en stor portion og så lige tage en shot hver morgen. Endvidere tilføjes ingefær, som bekendt har SÅ mange gode egenskaber.

Ingefær har i Asien været anvendt og anerkendt som lindrende middel mod infektioner, gigtsmerter, fordøjelsesproblemer og kvalme i mange hundrede år. Det er det aktive stof Gingerol som findes i ingefær som siges at være så godt.  Jeg har også læst, at adskillige undersøgelse har vist, at ingefær kan begrænse cellevækst i kræftknuder.... Det er jo helt vildt!
Citroner er pakket med C-vitaminer og hjælper vores immunsystem. Det er opkvikkende og har en frisk smag...

Opskrift på Ingefær/ Citron Vidunderdrikken er:

3 økologiske citroner skåret i halve eller kvarte
200 gram Ingefær, skrællet og skåret i mindre stykker
1 liter vand
 Hvis man har lyst kan man tilføje en spsk honning, for at søde drikken lidt.

* Koges i 45 min. Sies og hældes på en ren flaske. Derefter opbevares drikken i køleskabet og den kan holde sig i 4-5 uger ( er min erfaring)



Drikken smager ikke vildt godt - hvis man spørger en kræsenpind som mig! Jeg ser nogenlunde sådan ud når jeg drikker den. 😃



Det er en god ide at lade drikken køle lidt af inden den drikkes. For det første absorberer vi bedre varmt vand ( har jeg hørt) og på den måde giver vi heller ikke de indre organer et kæmpe chok fra morgenstunden. Jeg plejer at hælde den op så snart jeg er oppe og så drikke den lige inden jeg skal ud af døren. Alternativt hvis man vælter ud af sengen og direkte ud af døren ( som jeg også gør mange dage) så kan man hælde den op aftenen før. Eller bare sige :"Fuck jer indre organer" og så skylle den ned iskold! 
God fornøjelse 🙏


Ingen kommentarer:

Send en kommentar