Der er ingen tvivl om at Yoga har en gavnlig virkning på børn. Yoga giver glade og sunde børn. Stærke knogler og smidige muskler, som hjælper børnene i alle andre fysiske udfoldelser. Yoga kan også hjælpe børn til at forstå og styre deres følelser, så de nemmere finder roen i sig selv.
Børnene er vilde med Yoga - og det er jo interessant!!! Er det måske fordi de mærker sig selv på en anden måde, eller kunne det være det rolige tempo i kontrast til de fleste børns travle børneliv??
Jeg tror at det er en blanding af mange ting - men jeg tror altså at Yoga'en er kommet for at blive. Ja, måske er jeg optimist, men jeg kan se lyset. Yoga'en finder sin plads i flere og flere daginstitutioner og på endnu flere skoler - og det gør altså en forskel. En generation af små mennesker, som lærer at passe på sig selv, udvise kærlighed, omsorg og tilgivelse. ❤️

Ingen kommentarer:
Send en kommentar